I dagene den 3. og 4. september 2010 afvikledes årets OL i Ulfborg.
Dørene åbnedes til et brag af sportslige aktiviteter – fodbold, volley, håndbold, beachvolley, svømning, bowling, badminton, tennis, bueskydning, øksekast, puslespil, back gammon, klatrevæg, tovtrækning – ja, kun fantasien satte grænser. Og ALLE kunne være med.
Målet var helt klart at rende med guldet i så mange discipliner som muligt, så alle mand skulle i form for at kunne stå sammen om dette.
Gennem flere måneder var den gode kampånd i hævd og der blev trænet volley, fodbold, styrketræning, løb og boksning. Konditionen kom i top og sammen tog vi til OL for at dyste mod landets øvrige småskoler. I alt var der 630 deltagere – elever og voksne. Søgårdhus havde dannet hold med Vamdrup og Bogense – teamet hed VBS – Verdens Bedste Skole.

Vejret var strålende og humøret i top hos alle. Sammen blev der kæmpet for at vinde point, hvilket gav det flotte resultat at VBS kom på en samlet 3. plads. Fantastisk godt kæmpet.
Medaljer var der i stribevis – GULD i drengefodbold, GULD i beachvolley, GULD i lærervolley, SØLV i volley, GULD i håndbold Mix, GULD i kasseklatring og GULD i stafet.
Stolte og godt udmattede afsluttedes dette års OL. Og en ting er helt sikkert – næste år står vi atter klar til at dyste og vinder helt klart flere medaljer.
God kampånd, taktik, sammenhold og humør er opskriften til de mange sejre!



