Please update your Flash Player to view content.

Det var en ok god tur. Jeg hyggede mig rigtig meget med Nicky. Det hele startede med at vi skulle afsted imod ”Kbh”. Men først skulle vi jo lige hente Brian. Mig og Nicky havde et godt sammenhold, det gik som smurt derop.
Da vi kom derop tog vi med det samme hen til Kanalrundfarten. Det var interessant at se nogle ting, som jeg ikke havde set før. Og så tog vi billeder af Den lille Havfrue og så videre.
Så skulle vi videre til der, hvor vi skulle sove. Vi havde lidt problemer med at komme derhen, men vi kom da derhen.
Stedet vi skulle sove, hed Holmen.  Nicky, Stevie, Bjarke og jeg sov i camperen.  Kia, Simon, Brian og Ruth sov inde på den der kaserne.
Men inden vi skulle sove skulle vi jo se nogle ting. Så tog vi hen til Strøget til ”Manhatten Pizza”, hvor vi spiste .
Efter vi havde spist skulle vi hen til Planetariet og se nogle forskellige ting, det var også meget spændende. Vi skulle se en film, som handlede om Havets Vidundere. Den handlede om f.eks dyrejagt og at hvaler snart uddør, hvis folk bliver ved med at jage dem. Vi så også den flotteste stjernehimmel derinde. Man kan ikke engang forestille sig, hvor flot det var. Det var noget man skulle se med sine egne øjne. Efter planetariet tog vi til Istedgade, fordi der var nogle der gerne ville se det. Og så var vi inde i sådan en grønsagsbutik J.Efter det tog vi hen til Holmen for at sove.
Næste morgen startede perfekt med et skud fra en kanon og morgenmad. Efter det besluttede vi os for at tage til Christiania (fristaden). Ideen med det var at se hvordan det foregik selvom nogle af os vidste hvordan. Menneskerne var stille og rolige og Kia fik set at det også er normale folk, der kommer derhen. Efter det tog vi hen til Eksperimentariet .
Det var også sjovt, Nicky og jeg gik sammen rundt.
Vi fik set, hvordan vores kroppe var og alle mulige ting med ens krop og vi skulle prøve ting osv. Alt i alt super fed tur.
Da vi var på vej hjem skulle vi også lige spise igen så vi smuttede forbi McDonald’s. Og så gik det hjemad.
Nicky og mig sad og spillede kort, men så blev vi så trætte at vi lagde os til at sove.

Tak for en fed tur til: Nicky, Kia, Bjarke, Brian, Simon, Stevie og Ruth.

                                               Miguel
  

 

Se flere billeder fra turen her...